4353 1444 mail@rtm.dk

 



Velkommen til RTM Nyhedsbrev nr. 2 – 2025


Kære kunder, samarbejdspartnere og øvrige relationer

Velkommen til RTM’s nyhedsbrev.

I denne udgave af vores nyhedsbrev sætter vi fokus på to vigtige emner, der har stor betydning for din økonomi og tryghed i fremtiden: pension og forsikring

Når det kommer til pension, er der flere faldgruber, du bør være opmærksom på, når du vælger dine investeringer og risikoprofil. Det er ikke altid nemt at finde den rette balance mellem afkast og risiko, og det kan have stor betydning for din økonomi på længere sigt. Vi kigger på, hvordan du kan træffe velovervejede valg og samtidig sikre, at din pensionsordning passer til både dine personlige mål og risikovillighed. Desuden ser vi på, om din arbejdsgiver vælger den bedste pensionsordning for dig – et valg, der kan have stor indflydelse på din fremtidige økonomi.

I forsikringsdelen dykker vi ned i cyberforsikring – et område, der er blevet stadig mere relevant i takt med den stigende digitale trussel. Cyberforsikring kan virke kompleks, men den er nødvendig for at dække flere områder af risiko i en verden, hvor cyberangreb er en realitet, der kan ramme både private og virksomheder. Vi ser på, hvilke risici en god cyberforsikring bør dække, og hvordan du kan sikre dig mod de digitale trusler, der kan opstå.

Vi håber, at du får indsigt i, hvordan du bedst navigerer i disse vigtige emner, og som altid er vi klar til at hjælpe dig med at træffe de rette beslutninger for din økonomi og tryghed.

Rigtig god læselyst

Venlig hilsen
Leif Rexen, Adm. Direktør

Nyt fra RTM Forsikring


Cyberhændelser og forsikring


Af Henning Toftager, direktør, RTM Forsikring



Danmark har oplevet flere betydningsfulde cyberhændelser de seneste år. Nogle af de mest bemærkelsesværdige omfatter:

Ransomware-angreb:
Flere danske virksomheder og institutioner har været mål for ransomware, hvor data er blevet krypteret, og der er blevet krævet løsepenge for at få adgang til dem igen.

Angreb på offentlige institutioner:
Der har været angreb mod offentlige myndigheder, herunder sundhedssektoren, hvilket har medført driftsforstyrrelser og omkostninger til genopretning.

Phishing og datatyveri:
Mange danskere og danske virksomheder er blevet udsat for phishing-angreb, hvor personlige oplysninger er blevet stjålet.

Udgifterne forbundet med disse cyberhændelser kan være betydelige. Ifølge rapporter kan omkostningerne ved ransomware-angreb alene løbe op i millioner af kroner, når man inkluderer tabt drift, genopretning af data og forbedring af sikkerhedsforanstaltningerne.
Samlet set estimeres det, at cyberkriminalitet koster danske virksomheder og samfundet milliarder årligt.

Det er derfor vigtigt for både virksomheder og offentlige institutioner at investere i cybersikkerhed for at beskytte sig mod disse trusler.

Hvad dækker en cyberforsikring:
En cyberforsikring dækker typisk en række risici og omkostninger forbundet med cyberangreb og databrud. Her er nogle af de centrale elementer, der ofte er inkluderet:

Databrud:
Dækning af omkostninger vedrørende tab af personlige oplysninger, herunder varsling af berørte personer og juridiske omkostninger.

Ransomware:
Dækning af løsepenge, hvis virksomheden bliver ramt af ransomware, samt omkostninger til genopretning af data.

Driftsforstyrrelser:
Erstatning for tabt omsætning og ekstra omkostninger ved at genoprette driftskapacitet efter et angreb.
Juridiske omkostninger:
Dækning af omkostninger til retssager og juridisk rådgivning relateret til cyberhændelser.

IT-krisehåndtering:
Omkostninger til specialister, der hjælper med at håndtere og afbøde konsekvenserne af et cyberangreb.

Reputationsskader:
Dækning af omkostninger til PR-indsatser for at genopbygge virksomhedens omdømme efter en hændelse.

Mange virksomheder tror fejlagtigt, at når virksomheden har tegnet en cyberforsikring, så er alt ok.

MEN for at sikre, at sikkerhedsforeskrifter m.m. til enhver tid er overholdt, bør virksomheden jævnligt trykprøve sine firewalls. Eventuelt med hjælp fra et professionelt firma med ressourcer til at sikre virksomhedens sikkerhed IT-mæssigt.

Nyt fra RTM Pension


Træffer du altid det rigtige valg på vegne af dine medarbejdere?


Af Michael Broeng, direktør, RTM Pension 



I dette nyhedsbrev kommer jeg tæt på en udfordrende, og ”set med mine øjne” en negativ udvikling i at slå plat på noget så vigtigt som en god firmapension.Hvad er standard i det nuværende pensionsmarked?
Igennem de sidste par år, har vi i vores nyhedsbreve talt om SUL bekendtgørelsen (balance i forsikringsproduktet i firmapensionen og i opsparingen). Det har givet os ekstra meget fokus på en harmonisering af de fleste pensionsaftaler og deres forsikringspriser, betingelser og udbetalinger.
Hertil har vi set, at flere af pensionsselskaberne har fundet besparelser på investeringsomkostninger, og i mange tilfælde fået muligheden for at give et årligt tilskud på policen. Alt sammen indenfor den lovgivning vi har i dag.Igennem de sidste 15 år har vi fået skabt en opsparingskultur, hvor de fleste pensionsopsparer vælger et produkt, hvor de får et markedsafkast, og for det meste i et produkt ”aktivt forvaltet af pensionsselskabet og med faldende risiko”. Dette fordi afkastet absolut har været bedre i disse produkter end de gamle traditionelle rentebaserede opsparingsprodukter.
Herudover har de fleste erkendt, at de ikke selv har indsigt, tiden eller fingeren placeret på det rigtige tidspunkt til salg/køb, derfor har de valgt et livscyklusprodukt med faldende risiko.

I RTM ser vi også livscyklusproduktet valgt af mere end 90% af vores kunder. Set i det lys, er det også vores anbefaling for flertallet af vores kunder. Jeg er ganske sikker på, at det er det samme billede vi ser hos mange af vores kolleger i branchen.

Dette var indflyvningen til det vi så oplever i et struktureret pensionsmarked, som er reguleret af en lovgivning og kontrolleret af et Finanstilsyn.

Beslutninger baseret på skræmmende sammenligninger
Der er desværre sket en drejning i markedet, hvor særligt beslutningstagerne bliver bombarderet af tilbud på ”uvildig undersøgelse” af pensionsaftalen – ovenikøbet omkostningsfrit – hvis bare beslutningstageren vil gennemgå analysen og se på alternativer. Alternativer som ”set fra helikopteren” er en sammenblanding og sammenligning af æbler og pærer.

Det seneste vores kunder har oplevet, og som de skal/kan træffe en beslutning om, er sammenligningen mellem et markedsrenteprodukt med faldende risiko vs. smalle enkeltstående investeringsfonde uden faldende risiko. Det kan eksempelvis være ”Index baserede fonde i globale aktier” op imod ”et sammensat markedsrenteprodukt med faldende risiko”, hvor vi ved, at med faldende risiko falder investeringerne i aktiver med tiden og afkastet forventeligt også.

I en ud af mange sammenligninger beskriver ”Sælgeren”, at kunden ”over tid” kan hente op til 1.200.000 kroner mere i afkast, ved at vælge denne ”Index fond i globale aktier”. Baseret på samfundsforudsætninger og de beregningsforudsætninger der er stillet fra Rådet for Afkastforventninger.

Men hvilke yderligere forudsætninger er taget med i beregningen?

Læs hele artiklen her

Fik du læst


 

Udviklingen i præmierne på erhvervsforsikringer

Status på branden i Vanløse

2024 blev rundet flot af…