Af Henning Toftager, Forsikringsdirektør, RTM
Kære Kunder –
Vi vil gerne overbringe en rigtig god nyhed. I dag markerer et skifte i vores efterhånden lange historie, da vi sælger forsikringsforretningen til svenske Max Matthiessen. Et delvist salg er en stor ting – og det skal selvfølgelig kun ske med den helt rigtige partner med ombord. Det synes vi netop, at vi har fundet i Max Matthiessen, der er en af Skandinaviens markedsledende forsikringsmæglervirksomheder.
Opkøbet er en positiv og strategisk beslutning. Max Matthiessen deler vores ambitioner og engagement i at levere høj kvalitet, og vi ser frem til de muligheder, dette åbner for både vores virksomhed og ikke mindst for jer som kunder. Max Matthiessen kommer til at styrke vores ekspertise og netværk og vil være med til at sikre, at I kan se frem til endnu flere spændende produkter på hylderne.
Jeg fortsætter som direktør i selskabet, og vi ønsker at understrege at vores daglige arbejde fortsætter helt uændret. I vil fortsat opleve den samme service, kvalitet og ikke mindst de kontaktpersoner, som I kender.
Den strategiske reorganisering og et delvist salg er et resultat af RTMs langsigtede ambitioner om vækst, der kan sikre virksomhedens fremtid baseret på de værdier, vi ved vores kunder kender og værdsætter.
Investeringen er underlagt de sædvanlige myndighedsgodkendelser og forventes at blive gennemført i løbet af juni/juli måned.
Har I spørgsmål, er I naturligvis velkomne til at kontakte mig på 28110811 eller ht@rtm.dk
Vi takker for jeres fortsatte tillid og ser frem til et stærkt samarbejde i den nye konstellation.
Venlige hilsner
Henning Toftager
Direktør, RTM Forsikring