Vi har taget hul på et spændende nyt år. Vi har høje ambitioner – og et mål om at skabe tryghed for endnu flere virksomheder i 2018.
For selvom årstallet har ændret sig, så er vores målsætning stadig den samme: Vi skal hjælpe virksomheder med at opfylde deres forsikring- og pensionsbehov.
RTM møder fortsat virksomheder, hvor vi finder store, graverende fejl, som i yderste konsekvens kan koste virksomhedens eksistens.
Vi er sat i verden for at undgå, at den slags fejl koster dyrt. Derfor anvender RTM rigtig mange ressourcer på at passe på vores kunder. Og den kurs fortsætter vi med i 2018.
Vi fortsætter også med at stille skarpt på forsikring- og pensionsprodukter i vores nyhedsbrev. Og i årets første nummer vil vi kigge på kidnapningsforsikring. Et særligt forsikringsområde, som skal tages alvorligt.
Ligeledes kan du læse om vigtigheden af, at pensionsprogrammet er rigtigt konstrueret.